Kompost laver du ved at blande grønt haveaffald som græsafklip og grøntsagsrester med brunt materiale som blade, kvas og pap, holde bunken fugtig som en opvredet svamp og give den luft ved at vende den. I en almindelig havekompost tager det typisk et til to år, før affaldet er blevet til mørk, smuldrende muld.
En baghave laver affald hele året: græsafklip fra plænen, blade fra hækken, visne stauder fra bedene og skræller fra køkkenet. Lægger du det i en kompost i stedet for at køre det væk, får du gratis jordforbedring til køkkenhaven og bedene. Det kræver ikke meget arbejde, men det kræver, at du forstår, hvad der får komposten til at virke, og hvad der får den til at lugte eller tiltrække rotter.
Find en plads til komposten i halvskygge
Den bedste plads til komposten er i halvskygge, direkte på jorden og tæt på det sted, hvor affaldet opstår. I fuld sol tørrer komposten for hurtigt ud, og i dyb skygge kan den blive for kold og våd. Står den direkte på jorden, kan regnorme og andre smådyr kravle op i den og hjælpe med nedbrydningen.
Tænk på arbejdsgangen. Komposten skal ligge, så du kan komme til den med en trillebør, og så turen fra køkkendøren ikke føles lang en regnvejrsdag i november. Placér den heller ikke helt op ad naboens terrasse eller dit eget hus. En velfungerende kompost lugter ikke, men det tager lidt tid at få den rigtige balance, og det er rart at have lidt afstand imens.
Skal der madaffald fra køkkenet i komposten, så tænk rotter ind fra starten. Vælg en lukket beholder med låg, og læg et fintmasket metalnet under den, så rotter ikke kan grave sig ind nedefra. Hold låget lukket, og læg altid et lag blade eller græs over køkkenaffaldet, når du har tømt spanden. Så lugter det mindre, og komposten bliver mindre interessant for dyr, der ikke hører til i den.
Vælg mellem kompost beholder og kompost hegn
Valget står typisk mellem en lukket kompost beholder og et åbent kompost hegn, og mange haver har brug for begge dele. Den lukkede beholder er til køkkenaffald og mindre mængder, mens hegnet tager de store mængder blade og haveaffald.
| Type | Egnet til | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Lukket kompostbeholder | Køkkenaffald og mindre mængder haveaffald | Holder på varme og fugt, og med net i bunden holdes rotter ude | Begrænset plads, sværere at vende |
| Kompost hegn eller kompostkasse | Blade, græs, kvas og store mængder haveaffald | Stor kapacitet, let at fylde og vende, kan bygges af egne materialer | Åbent, så det ikke egner sig til madaffald |
| Isoleret varmekompost | Køkkenaffald og haveaffald året rundt | Hurtigere omsætning, fordi varmen holdes inde | Kræver mere opmærksomhed på blanding og fugt |
| Åben bunke | Grene, kvas og blade i et vildt hjørne | Ingen omkostninger og et godt skjulested for smådyr | Langsom omsætning og ser mindre ordentlig ud |
Har du plads, så lav to rum ved siden af hinanden. Det ene fylder du, mens det andet ligger og modner. Når det første er fuldt, vender du det over i det andet rum, og så er du i gang med en rytme, hvor der altid er en kompost på vej.
Hvad må komme i kompost?
I kompost må alt plantemateriale fra have og køkken, som ikke er sygt eller fyldt med frø og rodukrudt. Kød, fisk og mejeriprodukter skal holdes ude, fordi de lugter og tiltrækker rotter. Det her kan du komme i:
- Græsafklip i tynde lag, blandet med noget grovere
- Visne blade, afklip fra hækken og klippede stauder
- Grøntsagsrester, frugtskræller, kaffegrums og teblade
- Æggeskaller, æggebakker og ubehandlet pap i stykker
- Kvas og små grene, klippet i korte stykker
Det her hører ikke til i en almindelig havekompost:
- Kød, fisk, ben og mejeriprodukter
- Syge planter og frøsat ukrudt
- Rodukrudt som skvalderkål og kvik, der kan vokse videre i bunken
- Ekskrementer fra hund og kat samt kattegrus
- Malet, lakeret eller trykimprægneret træ, aske fra grillkul og plast
Rodukrudt kan du i stedet lægge i en spand vand, til det er rådnet helt, eller aflevere med haveaffaldet. Mange kommuner har også egne regler for kompostering og for rottesikring, så tjek, hvad der gælder, hvis du vil kompostere madaffald.
Byg komposten op med grønt og brunt
En god kompost har en blanding af grønt og brunt materiale. Det grønne, som græs og køkkenaffald, er vådt og kvælstofrigt og sætter gang i omsætningen. Det brune, som blade, kvas og pap, er tørt og kulstofrigt og giver struktur og luft. For meget grønt giver en våd, lugtende masse, for meget brunt en bunke, der næsten står stille.
Start med et lag groft kvas i bunden, så luften kan komme ind nedefra. Læg derefter grønt og brunt i skiftende lag, eller bland det med en greb, når du fylder på. Gem gerne en sæk tørre efterårsblade, så du har brunt materiale at blande med, når græsplænen leverer store mængder afklip i maj og juni.
Vend og vand komposten
Komposten skal have luft og fugt for at arbejde. Vender du den, går det hurtigere, og den holder sig fri for lugt. Det er nok at vende en eller to gange om året i en almindelig havekompost, for eksempel i foråret og i det tidlige efterår.
- Flyt komposten over i et tomt rum eller ved siden af med en greb.
- Læg det yderste og mindst omsatte materiale ind i midten af den nye bunke.
- Tjek fugten undervejs: Det skal føles som en opvredet svamp.
- Vand med en vandkande, hvis det er tørt, eller bland tørre blade i, hvis det er vådt.
- Dæk bunken med et låg, en sæk eller et lag blade, så den ikke tørrer ud eller bliver gennemblødt.
Lugter komposten surt eller råddent, er den for våd og mangler luft. Bland tørre blade, kvas eller revet pap i, og vend den. Sker der ingenting, er den som regel for tør, eller der er for meget brunt materiale. Vand den, og læg noget friskt græs eller køkkenaffald i.
Inden du vender en åben bunke i efteråret, så stik forsigtigt med greben i kanten først. Pindsvin og frøer søger gerne ind i en varm kompost, når det bliver koldt.
Høst kompost, når den lugter af skovbund
Komposten er færdig, når den er mørk og smuldrende, og du ikke længere kan genkende det, du lagde i. Den skal dufte af skovbund. Er der grene og store stykker tilbage, så sigt dem fra med et groft såld, og læg dem tilbage i den nye kompost som startmateriale.
Brug komposten om foråret, når du gør køkkenhaven klar, eller som et tyndt lag oven på bedene og under buske og hæk. Den forbedrer jordens struktur, får sandet jord til at holde bedre på vandet og gør tung lerjord lettere at arbejde i. Til såning og potter er det en god idé at blande komposten med almindelig jord, så den ikke bliver for kraftig til de små planter.
Har du et højbed, er komposten oplagt at fylde på hvert forår, fordi jorden i højbedet synker sammen og bruges op i løbet af sæsonen. Et lag på nogle centimeter, der rives let ned i overfladen, giver næring til årets afgrøder. Kompost, der ikke er helt færdig, kan du stadig bruge som dækmateriale under buske og hæk, hvor den får lov at omsætte sig færdig på jorden.
Afklip fra hækken er godt kompostmateriale. Se, hvornår man klipper hæk, og hvordan en bøgehæk bliver tæt helt nede fra.
Ud i baghaven
Find en plads i halvskygge, og vælg en lukket beholder til køkkenaffald og et kompost hegn til blade og haveaffald. Start med groft kvas i bunden, bland grønt og brunt, og hold kød, fisk og mejeriprodukter ude. Vend komposten et par gange om året, og hold den fugtig. Om et til to år står du med muld, du kan sprede i køkkenhaven, og et haveaffald, der aldrig forlod haven.
Havespørgsmål
I en almindelig havekompost tager det typisk et til to år. Vender du den og holder den fugtig, går det hurtigere.
De lugter, når de rådner, og tiltrækker rotter. Hold dem ude af en almindelig havekompost.
En kompost, der lugter surt, er som regel for våd og mangler luft. Bland tørre blade eller kvas i, og vend den.
Ukrudt uden frø kan godt komme i. Frøsat ukrudt og rodukrudt som skvalderkål og kvik bør holdes ude, fordi det kan spire igen.
