Højbed: byg, fyld og dyrk – trin for trin

Et højbed bygger du af træ, cortenstål eller sten i en bredde på typisk højst 120 cm, så du kan nå midten fra begge sider. Læg net mod mosegrise og pap i bunden, fyld op med grove grene, haveaffald, kompost og muldjord, og plant eller så, når jorden har sat sig.

Et højbed er en af de nemmeste måder at få en køkkenhave i gang i baghaven. Jorden bliver hurtigere varm om foråret, du slipper for at bukke dig helt ned, og du styrer selv, hvilken jord grøntsagerne vokser i. Det er også et godt projekt for familien: Rammen kan bygges på en lørdag, fyldes om søndagen, og ugen efter kan børnene så radiser og ærter. Her får du hele arbejdsgangen fra placering og materialer til bundlag, jord og de første afgrøder.

Find en solrig plads til højbedet

Placér højbedet, hvor det får sol det meste af dagen – typisk mindst seks timer, hvis du vil dyrke tomater, squash, bønner og andre varmekrævende grøntsager. Salat, spinat, persille og purløg klarer sig med lidt mindre lys, så et bed i halvskygge kan sagtens bruges, hvis du vælger afgrøderne efter det.

Tænk også på arbejdsgangen. Et højbed tæt på køkkendøren og vandhanen bliver passet langt bedre end et, der ligger for enden af plænen. Hold afstand til store træer og hække, fordi deres rødder trækker vand og næring ud af bedet, og fordi nedfaldne blade skygger. Lad der være en gang på mindst en trillebørs bredde rundt om bedet, så du kan komme til med jord og kompost.

Bredden er det vigtigste mål. Hvis du kan komme til fra begge sider, er typisk 100–120 cm passende. Står bedet op ad et hegn eller en mur, bør det være smallere, så du kan nå bagkanten uden at træde op i jorden. Længden er fri, men to korte bede er ofte nemmere at passe og skifte afgrøder i end ét meget langt. Højden kan ligge fra omkring 30 cm og op til en god arbejdshøjde på 70–80 cm, hvis ryggen skal skånes.

Byg rammen af træ, cortenstål eller sten

Rammen kan laves af næsten alt, der kan holde på jorden, men materialet afgør, hvor længe bedet holder, og hvor meget arbejde det kræver. Vælg efter budget, udtryk og hvor meget du selv vil bygge.

Materiale	Fordele	Ulemper	Godt at vide
Træ (fx lærk, douglas eller ubehandlet fyr)	Let at bygge selv, varmt udtryk, nemt at tilpasse	Rådner med tiden, især ved jordkontakt	Beklæd indersiden med plastfolie på siderne – ikke i bunden
Cortenstål	Holder i mange år, tynde vægge giver mere plads til jord	Dyrere, bliver varmt i direkte sol	Rustlaget kan farve fliser og grus de første år
Galvaniseret stål	Let, holdbart og hurtigt at samle	Mere moderne udtryk, som ikke passer alle haver	Fås ofte som færdige moduler
Sten, mursten eller kampesten	Meget holdbart, kan bygges i fri form	Tungt arbejde, kræver et stabilt underlag	Godt til lave bede og hjørner i haven

Højbed af træ

Et træbed bygger du nemmest med fire hjørnestolper og brædder eller planker skruet på udvendigt. Brug rustfri eller galvaniserede skruer, og sæt en ekstra stolpe midt på langsiderne, hvis bedet er over to meter, så jordtrykket ikke buer siderne ud. Undgå gammelt trykimprægneret træ og jernbanesveller til spiselige afgrøder, fordi du ikke ved, hvad de er behandlet med.

Cortenstål højbed

Et cortenstål højbed får med tiden en tæt, rustbrun overflade, der beskytter stålet mod at ruste igennem. Bedet leveres typisk som færdige plader, der skrues sammen, så monteringen er hurtig. Stil det på et underlag, hvor rustvand ikke gør noget, eller læg en kant af grus rundt om de første år, indtil overfladen har stabiliseret sig. Stål leder varme, så jorden langs kanterne tørrer hurtigere ud i juli og august – hold øje med vandingen dér.

Læg net og pap i bunden af højbedet

I bunden af et højbed skal der være et fintmasket trådnet mod mosegrise og muldvarpe og et lag pap mod ukrudt – og ikke plast, fordi vandet skal kunne løbe væk. Bunden er det sted, hvor mange bede går galt, så tag dig tid her, før jorden kommer i.

Start med at fjerne græstørv og kraftigt ukrudt som skvalderkål og kvik, hvor bedet skal stå. Græstørven kan du gemme og lægge omvendt i bedet senere. Rul derefter et galvaniseret trådnet ud over hele bunden, og lad det gå et stykke op ad siderne, hvor du hæfter det fast. Nettet skal være så fintmasket, at mus og mosegrise ikke kan komme igennem.

Oven på nettet lægger du brunt pap uden tape og plastlaminering. Lad pladerne overlappe godt, så der ikke er sprækker, hvor ukrudtet kan finde vej. Pappet kvæler det, der ligger under, og forsvinder af sig selv i løbet af et års tid, mens regnorme trækker det ned i jorden. Undgå fiberdug og plastfolie i bunden: Det stopper ganske vist ukrudt, men det hindrer også dræning, så jorden kan blive sur og vandlidende.

Fyld op i lag med god jord til højbed

Den bedste jord til højbed er en blanding af god muldjord og moden kompost i de øverste 20–30 cm, mens de nederste lag kan bestå af grovere haveaffald, der langsomt bliver til næring. På den måde sparer du jord, og bedet bliver selvforsynende med humus i flere år.

Lag (nedefra)	Indhold	Formål
1. Bund	Trådnet og brunt pap	Holder mosegrise og ukrudt ude
2. Grovt lag	Grene, kviste og afklip fra buske	Dræning og luft, omsættes langsomt
3. Mellemlag	Omvendte græstørv, blade og halvomsat kompost	Næring og liv i jorden
4. Toplag	Muldjord blandet med moden kompost	Det lag, rødderne og frøene skal vokse i

Til et lavt bed på 30–40 cm kan du springe det grove lag over og fylde direkte med jord. Jo højere bedet er, desto mere giver det mening at bruge grene og haveaffald i bunden. Toplaget bør dog altid være fint og smuldrende, så frø kan spire og små planter kan slå rødder.

Regn mængden ud, før du bestiller eller køber jord. Gang længde, bredde og højde i meter: Et bed på 2 × 1 meter, der er 40 cm højt, rummer 2 × 1 × 0,4 = 0,8 kubikmeter, svarende til 800 liter. Træk de grove lag fra, hvis du bruger dem. Jorden sætter sig typisk en hel del det første år, så fyld lidt over kanten, og efterfyld med kompost året efter.

Har du fyldt bedet om efteråret, kan du lade det stå til foråret, så lagene når at sætte sig. Fylder du det i marts eller april, så vand grundigt, lad jorden falde til ro et par dage, og fyld efter, før du sår.

Så og plant i det nye højbed

Det første år kan du dyrke det meste i et højbed, fordi jorden er frisk og løs, men begynd med afgrøder, der er nemme og hurtige, så du hurtigt ser resultater. Planlæg bedet, så høje planter står mod nord og ikke skygger for de lave.

• Radiser, spinat og ærter kan sås fra april, når jorden kan bearbejdes.
• Salat, gulerødder og rødbeder sås i flere hold fra april til juli, så høsten fordeles.
• Squash, bønner og tomater plantes eller sås ud, når nattefrosten er forbi, typisk i slutningen af maj.
• Krydderurter som persille, dild og purløg passer godt i hjørnerne og langs kanten.

Et højbed tørrer hurtigere ud end et almindeligt bed, fordi jorden ligger højt og får luft fra siderne. Vand hellere grundigt to gange om ugen end lidt hver dag, så rødderne søger nedad. Et lag græsafklip eller halm mellem planterne holder på fugten og dæmper ukrudt. Sæt gerne en drypslange i bedet, hvis du er væk i sommerferien.

Hold højbedet i gang år efter år

Et højbed holder sig frodigt, hvis du fylder 3–5 cm kompost på hvert forår og skifter afgrøder rundt fra år til år. Jorden sætter sig og bruges op, så det lille ekstra lag er det, der holder bedet i gang.

Sædskifte er nemt i et højbed: Del bedet op i felter, og flyt fx kål, rodfrugter og bælgplanter et felt hvert år. Det mindsker sygdomme og skadedyr i jorden. Om efteråret kan du så en grøngødning som honningurt eller vintervikke, eller blot dække jorden med blade, så den ikke ligger bar hen over vinteren. Træk ukrudt op, mens det er småt, og før det sætter frø – i en løs højbedsjord går det hurtigt med håndkraft.

Efterse rammen hvert forår. Spænd skruer, udskift rådne brædder i tide, og tjek, at nettet i bunden stadig er helt, hvis du pludselig ser gange og visne planter. Et træbed holder typisk længere, hvis det står på et lag grus eller fliser, så det ikke står direkte i fugtig jord.

Ud i baghaven

Byg højbedet i en weekend i det tidlige forår eller sent på efteråret, hvor der er tid til at lade jorden sætte sig. Lørdag finder du pladsen, fjerner græsset og samler rammen. Søndag lægger du net og pap i bunden, fylder grene, haveaffald, kompost og muldjord på og vander det hele godt igennem. Når jorden har sat sig, sår du de første radiser og ærter – og så har baghaven fået en køkkenhave, som hele familien kan bruge resten af sæsonen.

Havespørgsmål